Hvad er mediation?Mediation/konfliktsmægling er en metode til konfliktløsning gennem samtale.
Parterne og mediator samarbejder om at finde en fælles løsning på den samlede problemstilling. Hvad kan mediation bruges til?Mediation kan bruges til at løse problemer og konflikter, også i familieforhold.
Det kan være i forbindelse med separation og skilsmisse, samlivsophør, uenighed om forældremyndighed og samvær, arvesager, generationsskifte og bodeling. Hvad er en mediator?Mediator er upartisk og sørger for, at parterne deltager aktivt i løsningen af den opståede uoverensstemmelse. Mediator sørger for, at parterne drøfter de gensidige interesser og behov med henblik på at nå frem til en løsning. Mediator har tavshedspligt og arbejder fremadrettet sammen med parterne.
Familiemediatorerne er alle advokater med lang erfaring inden for det familieretlige område. De har alle gennemgået en anerkendt mediationsuddannelse og følger de etiske regler på området. Hvordan foregår det, og hvor lang tid tager det?Der holdes i familiemediationer ofte flere møder mellem mediator og parterne.Det sædvanlige er to til seks møder af ca. 1½ times varighed. Møderne bliver fastlagt efter nærmere aftale. Har parterne antaget advokatbistand, drøftes det med mediator, hvordan advokaterne inddrages og medvirker i forløbet. Hvilke erfaringer har man med mediation?Både i ind- og udland har det vist sig effektivt at løse konflikter ved brug af mediation.Det er en smidig og effektiv metode, der resulterer i løsninger i tre ud af fire sager. Selv når der er anlagt retssag, kan mediationsmetoden anvendes med godt resultat. I statsforvaltningen og ved domstolene anvendes mediation/konfliktsmægling i dag i stort omfang |
![]() ![]() |